Persepolis

Marjane Satrapi er født og opvokset i Iran, og hendes selvbiografiske tegneseriealbum Persepolis er blevet til en enestående tegnefilm for voksne, et stykke originalt grafisk og stærkt personlig filmkunst.

Den voksne Marjane sidder i lufthavnen i Paris og tænker tilbage på 1978, på sin barndom i en glad og progressiv familie i Teheran. Efter den islamiske revolution i 1979 kommer den selvstændige pige i modsætning til det totalitære styre, men overlever ved at gøre grin med det i skolen og dyrke sine vestlige interesser såsom Iron Maiden hjemme på værelset. Efterhånden som fundamentalismen vokser bliver vold hverdagskost, og familien sender hende i 1984 til Wien af frygt for hendes sikkerhed. Men her har hun også svært ved at falde til. Her er også fordomme, og hun føler sig fanget mellem to kulturer.

Billederne er holdt i sort/hvid og gråt, undtagen scenerne fra lufthavnen og er tro mod forlæggets stiliserede udtryk. Den meget enkle animationsstil begrænser figurernes udtryk, hvilket dog ikke indvirker på publikums indleven. Enkeltheden i stregen får tværtimod selve historien om det at være fanget mellem to kulturer til at stå endnu stærkere.

Man kan kalde det stiliseret realisme, en stil man kun sjældent ser og som gør Persepolis til en enestående oplevelse. Filmen giver indsigt i et stykke historie,óg udmærker sig ved ikke blot at være en sjælden æstetisk oplevelse, men en både gribende, varm og barsk fortælling om at finde sig selv mellem en blodig verden og en kærlig familie.

Læs hele vurderingen

Marjane Satrapi er født og opvokset i Iran, og hendes selvbiografiske tegneseriealbum Persepolis er blevet til en enestående tegnefilm for voksne, et stykke originalt grafisk og stærkt personlig filmkunst.

Den voksne Marjane sidder i lufthavnen i Paris og tænker tilbage på 1978, på sin barndom i en glad og progressiv familie i Teheran. Efter den islamiske revolution i 1979 kommer den selvstændige pige i modsætning til det totalitære styre, men overlever ved at gøre grin med det i skolen og dyrke sine vestlige interesser såsom Iron Maiden hjemme på værelset. Efterhånden som fundamentalismen vokser bliver vold hverdagskost, og familien sender hende i 1984 til Wien af frygt for hendes sikkerhed. Men her har hun også svært ved at falde til. Her er også fordomme, og hun føler sig fanget mellem to kulturer.

Billederne er holdt i sort/hvid og gråt, undtagen scenerne fra lufthavnen og er tro mod forlæggets stiliserede udtryk. Den meget enkle animationsstil begrænser figurernes udtryk, hvilket dog ikke indvirker på publikums indleven. Enkeltheden i stregen får tværtimod selve historien om det at være fanget mellem to kulturer til at stå endnu stærkere.

Man kan kalde det stiliseret realisme, en stil man kun sjældent ser og som gør Persepolis til en enestående oplevelse. Filmen giver indsigt i et stykke historie,óg udmærker sig ved ikke blot at være en sjælden æstetisk oplevelse, men en både gribende, varm og barsk fortælling om at finde sig selv mellem en blodig verden og en kærlig familie.

Læs hele vurderingen