Autofiktiv roman om at vokse op mellem Tyskland og den yazidiske del af Syrien med somre hos farens familie. Da krigen bryder ud, oplever Leyla en splittelse mellem sit ungdomsliv i München og familiens liv præget af krig og afsavn. Til alle læsere med interesse for andre kulturer.
Leyla vokser op i München med en tysk mor og en kurdisk-yazidisk far. Hver sommer tilbringer hun hos den store familie i det nordøstlige Syrien. Romanen er todelt. Første del skildrer sommeropholdene gennem erindringsprægede fortællinger i jeg-form fra familiemedlemmer. Anden del følger Leyla under borgerkrigens udbrud i 2011 og viser kontrasten mellem et ungdomsliv i Tyskland - med venner, seksualitet og hverdagsliv - og familiens virkelighed i et krigsramt Syrien. Romanen er autofiktiv og baseret på forfatterens opvækst.
Romanen indledes med refleksionen: "En historie fortæller man altid fra slutningen. Også selvom man starter med begyndelsen." Citatet er karakteristisk for den reflekterende stil, der præger romanen. I første del er tempoet langsomt og beskrivende, mens anden del er mere fremadskridende og handlingsbåret. Fortælleformen veksler mellem jeg-fortællinger og tredjeperson, hvilket giver variation og dybde. I et nøgternt og præcist sprog får læseren et nuanceret indblik i kontrasten ved at leve i to så forskellige kulturer samt indsigt i Syrien-konflikten.
Lignende romaner om migration fra Syrien og opvækst mellem kulturer er Over bjergene, hvor livet begynderSelamlik og SelamlikLignende romaner om migration fra Syrien og opvækst mellem kulturer er Over bjergene, hvor livet begynder og .
Anbefales bredt.