Swampthing
Alec Hollands sære skæbne

Noget så sjældent som en gru-tegneserie forekommer nu i albumform på dansk. Anders Hjorth Jørgensen har skrevet en introduktion og en præsentation af tegneren. Swampthing er etmenneskelignende uhyre med umådelige kræfter, men vanskabt og vansiret til ukendelighed. Albummet rummer 2 episoder, der giver hver sin version af uhyrets tilblivelse. Oprindeligt var det enforsker. Ved en explosion forårsaget af henholdsvis banditter/forskerens og især hans kones ven, udsættes han for brændende kemikalier og havner i sumpens mudder. Alle tror ham død, men hangenopstår som Swampthing, optændt af hævn over sine mordere og kærlighed til sin efterlevende kone, hvis liv også er i fare. Hans udseende vækker afsky, men hans skæbne vækker medlidenhed.Tegningerne er udført effektfuldt i sort/hvidt, kønne er de ikke, men de understreger uhyggemomentet. Iflg. A.H.J. er serien meget populær i sit hjemland (USA). Mig forekommer den mere bizar ogbanal end uhyggelig og spændende (nb: men det er mingenerelle oplevelse af gru-genren). Jeg mener ikke, det er en serie for børn, fordi uhyggen fremtræder på en for dem menigsløs og uforståeligbaggrund.

Læs hele vurderingen

Swampthing 1 er et tegneseriealbum i s/hv., som indeholder: en biografi af tegneren, og 2 af hans tidligste historier (fra 72 og 71). Den sidste er kun på 8 s. og er så tydeligt en forløber,hvor forf. og tegner endnu ikke har fundet hinanden og sig selv helt ud. Den første hist. heri er på 24 s. og har de samme 2 hovedpers. Vi følger 2 videnskabsmænd, Linda og Alec Holland, derudsættes for attentater. Alec dræbes først, men hans superbakterier og sumpens mudder genskaber ham som et monster - så grim, at han aldrig kan anerkendes, men han kan heller ikke slås ihjel, dahan er død. Det er dette tragiske anderledes-/ensomhedsmotiv, historierne bygger på. Og som eksponent for denne gren af skrækserierne er Wrightson i topklasse. Han udnytter billedernes kontraster,deres placeringer, og livet i dem, på en måde, som er meget filmisk. Især er personernes indre liv, karakteristikken, fin. Historien har svage punkter, men kan vel accepteres. Sproget og denspecielle dialogform er kun forviderekomne (især unge og voksne). I en uv-situation vil hæftet være velegnet i sæt eller i emnekassen.

Læs hele vurderingen

Swampthing 1 er et tegneseriealbum i s/hv., som indeholder: en biografi af tegneren, og 2 af hans tidligste historier (fra 72 og 71). Den sidste er kun på 8 s. og er så tydeligt en forløber,hvor forf. og tegner endnu ikke har fundet hinanden og sig selv helt ud. Den første hist. heri er på 24 s. og har de samme 2 hovedpers. Vi følger 2 videnskabsmænd, Linda og Alec Holland, derudsættes for attentater. Alec dræbes først, men hans superbakterier og sumpens mudder genskaber ham som et monster - så grim, at han aldrig kan anerkendes, men han kan heller ikke slås ihjel, dahan er død. Det er dette tragiske anderledes-/ensomhedsmotiv, historierne bygger på. Og som eksponent for denne gren af skrækserierne er Wrightson i topklasse. Han udnytter billedernes kontraster,deres placeringer, og livet i dem, på en måde, som er meget filmisk. Især er personernes indre liv, karakteristikken, fin. Historien har svage punkter, men kan vel accepteres. Sproget og denspecielle dialogform er kun forviderekomne (især unge og voksne). I en uv-situation vil hæftet være velegnet i sæt eller i emnekassen.

Læs hele vurderingen

Noget så sjældent som en gru-tegneserie forekommer nu i albumform på dansk. Anders Hjorth Jørgensen har skrevet en introduktion og en præsentation af tegneren. Swampthing er etmenneskelignende uhyre med umådelige kræfter, men vanskabt og vansiret til ukendelighed. Albummet rummer 2 episoder, der giver hver sin version af uhyrets tilblivelse. Oprindeligt var det enforsker. Ved en explosion forårsaget af henholdsvis banditter/forskerens og især hans kones ven, udsættes han for brændende kemikalier og havner i sumpens mudder. Alle tror ham død, men hangenopstår som Swampthing, optændt af hævn over sine mordere og kærlighed til sin efterlevende kone, hvis liv også er i fare. Hans udseende vækker afsky, men hans skæbne vækker medlidenhed.Tegningerne er udført effektfuldt i sort/hvidt, kønne er de ikke, men de understreger uhyggemomentet. Iflg. A.H.J. er serien meget populær i sit hjemland (USA). Mig forekommer den mere bizar ogbanal end uhyggelig og spændende (nb: men det er mingenerelle oplevelse af gru-genren). Jeg mener ikke, det er en serie for børn, fordi uhyggen fremtræder på en for dem menigsløs og uforståeligbaggrund.

Læs hele vurderingen