Bakkesnakkebetet

I serien af alfabetbilledbøger med kreativ lyd- og sprogleg får vi denne gang 29 (w er også med) små bakkesnagvendt-historier med tilhørende illustrationer. Historier er så meget sagt, men små udsagn af mere eller mindre nonsensagtig karakter. Dertil kommer en ret effektiv bakkesnagvendt-kryptering, som efter de første par sider forekommer anstrengt. Hensigten med at skærpe den sproglige bevidsthed ved at lade barnet gentage efter den voksnes oplæsning er helt i orden og kan sikkert også være morsom, men 29 historier af slagsen er mange, og så morsomme er de altså heller ikke. Illustrationerne er ganske fantasifulde. Sjove og barokke situationer i kridt og akvarel. Men figurtegningen forekommer stiv og klichéagtig, og mange af personerne har et mærkeligt tomt blik. Det største problem ved bogen er dog, at mens de tidligere bøger i serien, Abebetet (1995), Zoofabetet (1996) og Tungebrækkerbetet (1996) bød på sjov sprogleg for begynderlæsere, er det at bagge snagvendt, i hvert fald i det omfang bogen lægger op til, en disciplin for mere trænede sprogbrugere. Vil man bruge bogen i indskolingen, må det blive i ganske små doser.

Læs hele vurderingen

I serien af alfabetbilledbøger med kreativ lyd- og sprogleg får vi denne gang 29 (w er også med) små bakkesnagvendt-historier med tilhørende illustrationer. Historier er så meget sagt, men små udsagn af mere eller mindre nonsensagtig karakter. Dertil kommer en ret effektiv bakkesnagvendt-kryptering, som efter de første par sider forekommer anstrengt. Hensigten med at skærpe den sproglige bevidsthed ved at lade barnet gentage efter den voksnes oplæsning er helt i orden og kan sikkert også være morsom, men 29 historier af slagsen er mange, og så morsomme er de altså heller ikke. Illustrationerne er ganske fantasifulde. Sjove og barokke situationer i kridt og akvarel. Men figurtegningen forekommer stiv og klichéagtig, og mange af personerne har et mærkeligt tomt blik. Det største problem ved bogen er dog, at mens de tidligere bøger i serien, Abebetet (1995), Zoofabetet (1996) og Tungebrækkerbetet (1996) bød på sjov sprogleg for begynderlæsere, er det at bagge snagvendt, i hvert fald i det omfang bogen lægger op til, en disciplin for mere trænede sprogbrugere. Vil man bruge bogen i indskolingen, må det blive i ganske små doser.

Læs hele vurderingen

I den fine serie Alfabetbøgerne kommer nu en gang snakke bagvendt alfabetremser. Her er den alfabetiske form sekundær i forhold til det egentlige ærinde: at skærpe tilhørerens/læserens opmærksomhed overfor sprogets lyde og deres placering i ordene. Det sker i små urimede vers, der bytter om på ordenes konsonanter med knukkersalder, mølsepænd o.l. til følge. Som i de andre alfabetbøger ligger der gennemtænkt læseudviklingspædagogik bag udformningen (M. og H. Brudholm er da også begge læse/lærebogsforfattere), og denne pædagogik staves ud for bogens voksne brugere i de medfølgende tips til anvendelsen. Bakkesnakkebetet mangler så måske lidt af det kunstneriske touch, der i de øvrige Alfabetbøger giver pædagogikken luft under vingerne, og får det til at ligne almindelig lystlæsning. Men selvom illustrationerne her hverken teknisk eller kunstnerisk er noget særligt, så er de OK i forhold til teksten, og som helhed er det materialets force, at det tager sin målgruppe - de sprogstimuleringstrængende børn fra 4-5 år - alvorligt.

Læs hele vurderingen

I den fine serie Alfabetbøgerne kommer nu en gang snakke bagvendt alfabetremser. Her er den alfabetiske form sekundær i forhold til det egentlige ærinde: at skærpe tilhørerens/læserens opmærksomhed overfor sprogets lyde og deres placering i ordene. Det sker i små urimede vers, der bytter om på ordenes konsonanter med knukkersalder, mølsepænd o.l. til følge. Som i de andre alfabetbøger ligger der gennemtænkt læseudviklingspædagogik bag udformningen (M. og H. Brudholm er da også begge læse/lærebogsforfattere), og denne pædagogik staves ud for bogens voksne brugere i de medfølgende tips til anvendelsen. Bakkesnakkebetet mangler så måske lidt af det kunstneriske touch, der i de øvrige Alfabetbøger giver pædagogikken luft under vingerne, og får det til at ligne almindelig lystlæsning. Men selvom illustrationerne her hverken teknisk eller kunstnerisk er noget særligt, så er de OK i forhold til teksten, og som helhed er det materialets force, at det tager sin målgruppe - de sprogstimuleringstrængende børn fra 4-5 år - alvorligt.

Læs hele vurderingen