Ingen

Afgjort ikke en roman for de mange. Med bogens kik ind i en verden, der gang på gang er ved at bryde sammen for fotografen Elisabeth, er det en smal roman. Også det helt hvide omslag uden anden illustration end titlen "Ingen" signalerer en smal målgruppe. For læsere, primært kvinder, der interesserer sig for sindets skrøbelighed og ikke kræver den store ydre handling.

Elisabeth er en psykisk skrøbelig kvinde i 30'erne. Hun lever i et nogenlunde lykkeligt parforhold med journalisten Otto. De bor ikke sammen, det ønsker de ikke. Hun er blevet skilt for 15 år siden, men tænker stadig meget på eksmanden, der da også jævnligt hjælper hende. Hun klynger sig til den voksne datter Molly, og beskrivelsen af forholdet mellem den psykisk svingende mor og datteren, er meget fin. I det hele taget er der mange fremragende psykologiske iagttagelser af lurende vanvid, angst og paranoia, fx scenen hvor Elisabeth mistænker det søde nabopar for at have begravet deres afdøde hund i hendes blomsterbed. Hovedparten af den lille roman foregår inde i Elisabeths tanker, der indimellem løber fuldstændig løbsk.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen har udgivet nogle digtsamlinger og et par romaner. Det vi ved er i lighed med denne en psykologisk skildring af en kvinde, der tager nogle mønstre fra barndommen med sig til voksenlivet. For læsere af fx Ida Jessen og Astrid Saalbach.

En smal, ikke helt let læst, lille roman om et vanskeligt kvindesind og alt det, der kan køre rundt inde i hovedet.

Læs hele vurderingen

Afgjort ikke en roman for de mange. Med bogens kik ind i en verden, der gang på gang er ved at bryde sammen for fotografen Elisabeth, er det en smal roman. Også det helt hvide omslag uden anden illustration end titlen "Ingen" signalerer en smal målgruppe. For læsere, primært kvinder, der interesserer sig for sindets skrøbelighed og ikke kræver den store ydre handling.

Elisabeth er en psykisk skrøbelig kvinde i 30'erne. Hun lever i et nogenlunde lykkeligt parforhold med journalisten Otto. De bor ikke sammen, det ønsker de ikke. Hun er blevet skilt for 15 år siden, men tænker stadig meget på eksmanden, der da også jævnligt hjælper hende. Hun klynger sig til den voksne datter Molly, og beskrivelsen af forholdet mellem den psykisk svingende mor og datteren, er meget fin. I det hele taget er der mange fremragende psykologiske iagttagelser af lurende vanvid, angst og paranoia, fx scenen hvor Elisabeth mistænker det søde nabopar for at have begravet deres afdøde hund i hendes blomsterbed. Hovedparten af den lille roman foregår inde i Elisabeths tanker, der indimellem løber fuldstændig løbsk.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen har udgivet nogle digtsamlinger og et par romaner. Det vi ved er i lighed med denne en psykologisk skildring af en kvinde, der tager nogle mønstre fra barndommen med sig til voksenlivet. For læsere af fx Ida Jessen og Astrid Saalbach.

En smal, ikke helt let læst, lille roman om et vanskeligt kvindesind og alt det, der kan køre rundt inde i hovedet.

Læs hele vurderingen

Stærk og intens roman om en kvinde, hvis skrøbelige sind er ved at gå i opløsning. Lige præcist så frygteligt må det være: At mærke angsten komme væltende. At mærke tvangsforestillinger og mareridt fy...

Læs anmeldelse