lorem ipsum dolor sit amet ...
Tidsskrift
Hent dine bestillinger på dit foretrukne bibliotek
Musik / pop
Musik (cd), ℗2009
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
Velkommen til Medina
Kun for mig
Rick Ross
Stikker du af
Ensom
Vi to
Joanna
Jante
Perfektion
Er du med
Artiklen er en del af
Artiklerne i handler ofte om
Fra
Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser
...
...
...
...
...
d. 16. sep. 2009
af
af
Thomas Tiedje
d. 16. sep. 2009
Det er let nok at afskrive Medina (du kender "Kun for dig") som årets døgnflue, og netop i Medinas tilfælde synes en album-udgivelse problematisk, for hvorfor skal sådan et <i>one hit wonder</i> presses ind i dette uoverkommelige og forældede format? Når det er sagt, slipper Medina mere end hæderligt fra sit andet album, thi "Kun for dig" er ikke blot en døgnflue, men skræller tillige fernisen af det ubekymrede natteliv og blotlægger den bitre kærlighed og den narcissistiske forfængelighed. Selv om skabelonen genbruges musikalsk undervejs, formår producerteamet Providers at variere og ryste udtrykket i en effektiv cocktail af dance, disco og pop, og Medina har tid til både refleksion og selvironi undervejs. Kærlighed er i Medinas verden et simpelt våben til selvhævdelse, og sex er blevet materielt, et gode som alle kræver. Stor kunst er det ikke, men budskabet og selviscenesættelsen på "Velkommen til Medina" vidner om en generation, hvor ego'et er i centrum som aldrig før.
d. 16. sep. 2009
af
af
Thomas Tiedje
d. 16. sep. 2009
Det er let nok at afskrive Medina (du kender "Kun for dig") som årets døgnflue, og netop i Medinas tilfælde synes en album-udgivelse problematisk, for hvorfor skal sådan et <i>one hit wonder</i> presses ind i dette uoverkommelige og forældede format? Når det er sagt, slipper Medina mere end hæderligt fra sit andet album, thi "Kun for dig" er ikke blot en døgnflue, men skræller tillige fernisen af det ubekymrede natteliv og blotlægger den bitre kærlighed og den narcissistiske forfængelighed. Selv om skabelonen genbruges musikalsk undervejs, formår producerteamet Providers at variere og ryste udtrykket i en effektiv cocktail af dance, disco og pop, og Medina har tid til både refleksion og selvironi undervejs. Kærlighed er i Medinas verden et simpelt våben til selvhævdelse, og sex er blevet materielt, et gode som alle kræver. Stor kunst er det ikke, men budskabet og selviscenesættelsen på "Velkommen til Medina" vidner om en generation, hvor ego'et er i centrum som aldrig før.
d. 31. aug. 2009
af
af
Signe Bønsvig Wehding
d. 31. aug. 2009
"Det er ikke stor poesi, men det er heller ikke helt dumt. Produktionen er vellykket, og Velkommen Til Medina er spækket med en omgang catchy, om end ensformige, beats. Det er okay at køre 200 km i timen på Medinas motorvej til stjernerne, men man trænger til mere variation i landskabet".
2009
af
af
Ole Jakobsen
2009
"Medina er simpelthen bare meget bedre, når hun gør sig som supersexet sild med blikretningen mod klubben, end når hun forsøger at behandle tosomheden og kærligheden. Her bliver det kedeligt, hvilket er skuffende, da starten på albummet netop peger på Medina som noget nyt og spændende - ikke som endnu en Lizzie eller Anna David".
Vurdering : 3/6.
d. 26. aug. 2009
af
af
Henning Høeg
d. 26. aug. 2009
"På Medinas debutalbum står singlehittet bestemt ikke alene. Således er »Rick Ross« nok den frækkeste dansesang, jeg har hørt siden Princes »Alphabet Street«. Og titelsangen er om muligt endnu mere velskabt end single nummer ét. Én eller to af de nye sange kunne godt være strammet lidt op. Men alt i alt skal Medina i dén grad være velkommen".
d. 29. aug. 2009
af
af
Peter Albrechtsen
d. 29. aug. 2009
"Medina er ikke en pæn pige. Den flabede frækkert laver pop, der på alle måder går efter mellemgulvet. Og det gør hun ganske godt".
d. 1. sep. 2009
af
af
Thomas Søie Hansen
d. 1. sep. 2009
"Der er yderligere en ( »Ensom« ) - måske endda to - skæringer af samme skuffe og kaliber på Medinas debutalbum. Og så er der ret beset ikke mere at komme efter. Hvilket faktisk også er både alt rigeligt og meget imponerende. Vi taler om en type musik, som er klasser over langt de fleste af halvfemsernes ultrapoppede danceacts, og som er bedre end langt det meste, genrestjernerne Infernal har begået i en efterhånden meget lang karriere".
d. 5. sep. 2009
af
af
Anders Houmøller Thomsen
d. 5. sep. 2009
"Selv om sangerinden prøver at finde et personligt ståsted, hænger hun alligevel for meget fast i en ret banal knækprosa, der klinger af den flygtige del af firsernes danske pop/rock. Sangene er dog en klasse over Lizzies blåøjede 1980'er-revival ("Ramt i Natten") - ikke mindst når det gælder Medinas kæmpe triumf "Kun for mig" ... Denne neo-klubklassiker har en ubetinget hypnotisk og melodisk elegance, og den rummer både en forbitret og lutrende tekst om at stå alene med udbrændte længsler og kødet i ild. Dén har vi ikke hørt for sidste gang - lige som de potentielle landeplager "Velkommen til Medina " og "Stikker du af"".
d. 13. sep. 2009
af
af
Simon Lund
d. 13. sep. 2009
"Bagmændene i producerteamet Providers holder et solidt og ind imellem rigtig højt niveau som i titelsangen og den urolige ' Rick Ross' med linjen: Alle mine veninder, de er voldtægtsmænd«. Medina pakker ikke tingene ind. Mens Providers med variation og kant sørger for, at man ikke kører træt i den effektive opdatering af euforiserende dance musik, giver Medina et signalement af en generation, hvor det handler om at blive set, blive hørt, blive kendt og skille sig ud".
d. 7. sep. 2009
af
af
Ralf Christensen
d. 7. sep. 2009
"Amanda Blank er Mae West for klub-stammen. Beskidt mund, rå punchlines og denne selvsikre gang ned gennem huset, hvor groovet og klientellet vrider sig lystent og underdanigt. Det emmer. "I might like you better, if we slept together" ... Producerne Diplo, Switch og XXXChange (...) fyrer deres dunkle cirkus-tricks af og giver Blanks sprøde, mangefarvede stemme og rytmesans ideelle betingelser for både at demonstrere evnen til både at være rocksanger og rapper - og i processen demonstrere en snu rytmesans, der lokker lokker lokker".
d. 7. sep. 2009
af
af
Ralf Christensen
d. 7. sep. 2009
"Der er ikke afgørende stilistisk eller sangteknisk forskel på, om Medina synger om kærlighedskvaler eller klubeskapader. Jow, stemmen bliver lidt mere luftig, og der klynkes lidt længere ud i fraseringerne under sorgerne, men man bliver ikke just gennemvædet af føleri. Det gør hendes sange til perfekt følelses-dance. Ikke for meget af det gode, ikke for lidt, helt klart inden for de socialt acceptable rammer for hvor store følelsesmæssige udsving, man kan tillade sig i det offentlige rum. Og flere af hendes sange har sådan nogle Ray Dee Ohh-lignende omkvæd, der vækker mindelser om de glade 80'eres kystbanerock, hvilket gør dem perfekte til tændte lightere, hvis ellers klubbernes sprinkler-anlæg tillader det".